Live Musik 8. oktober

Fredag den 8. oktober ændres lydbilledet i café inTro i Absalonsgade. Den normale hyggelige samtale hen over bordene suppleres af musik å og sang. Der lægges ud med udvidet fælles morgensang kl 10:00, hvor Thomas Bilde sætter tonen.

Kl 11:00 og hen over frokost optræder Musikfuglene.

Vivi Rasmussen synger akkompagneret af Jørgen Helmer på guitar. Programmet er udvalgt i det repertoire, som Musikfuglene holder allermest af: ”Gode gamle danske og udenlandske stemningsfulde sange”.

Kl 14:00 stiller organist Jesper Fink-Jensen op. Det bliver ikke med medbragt kirkeorgel, for Jesper kan også flytte fingrene på sin akustiske guitar, og vi kommer vidt omkring: Rock, folk og jazz.

Sanger og guitarist Allan Jarl bor på Frederiksberg. Han har lovet at komme forbi og afslutte dagens musikprogram fra kl 15:00.

Takket være de optrædendes velvilje er der gratis adgang til alle dagens programpunkter. Som vanligt serveres frokostretter, hjemmebagte kager og vafler samt kolde og varme drikke. Alt sammen økologisk og til rimelige priser.